Projekt 4, Brugergrænseflade og digitalt indhold

Til dette projekt skulle vi udvikle en digital brugergrænseflade og producere digitalt indhold, der kunne involvere unge mellem 20-25 år i et eksisterende velgørenhedsprojekt eller en organisation. Derudover skulle vi anvende brugerundersøgelser og designe samt programmere et digitalt produkt, der passede til både målgruppen og klientens behov. Vi skulle desuden udarbejde tre stykker digitalt content, der passede til produktet.

Min gruppe bestod af Josefine, Cecilie, Tiffany og mig selv. Vi valgte at samarbejde med Blå Kors som klient og udvikle en løsning, der både omfattede en interaktiv prototype og en indholdsstrategi målrettet sociale medier. Projektkravene indebar at designe og udvikle en online interaktiv prototype, producere mindst tre eksempler på indhold til sociale medier, udarbejde en akademisk rapport samt en projektplan. Projektet skulle afsluttes med en hi-fi prototype og en ti minutters mundtlig præsentation, hvor alle gruppemedlemmer bidrog.

Sprint 1

Til projektets kick-off lagde vi grundlaget for det videre forløb ved at gennemgå opgaven og planlægge strukturen. Vi udarbejdede og underskrev teamkontrakten, som indeholdt aftaler om roller, arbejdsindsats og mødefrekvens. Kontrakten skabte en forpligtende ramme for samarbejdet. I rollefordelingen blev Tiffany (senere Cecilie) udpeget som Scrum Master, mens Josefine fik rollen som projektleder. Tiffany stod for de daglige scrums, og resten af gruppen fungerede som Developers. Projektet blev styret ud fra SCRUM-metoden som ramme.

Valget af Blå Kors som samarbejdspartner var oplagt, da jeg selv har været frivillig i organisationen i de sidste fem år. Jeg sidder i ledergruppen for butikken i Odense og har ansvaret for deres sociale medier, hvilket gav os en værdifuld kontakt til organisationen og indsigt i deres arbejde. Denne baggrund gjorde kommunikationen med Blå Kors lettere og gav os bedre forståelse for deres behov gennem hele processen.

Som det første oprettede vi et fælles GitHub-repository til kode, en delt Figma-fil til design og en fælles Google Drev-mappe til dokumenter. Vi oprettede også et første udkast til et Scrumboard og en product backlog, hvor vi konkretiserede kravene fra projektbeskrivelsen som backlog items. Det gav os en klarere retning og en fælles forståelse af produktmålet, som kunne hjælpe os med sprintplanlægningen.

Dagen efter fik vi introduktion til interessent- og risikoanalyse, som vi udarbejdede i grupperne. Interessentanalysen hjalp os med at identificere aktører, der kunne påvirke projektet, mens risikoanalysen gjorde det muligt at forudse potentielle udfordringer, deres sandsynlighed og konsekvenser.

På baggrund af analysen udarbejdede vi nødplaner for de mest risikofyldte scenarier.

Derefter formulerede vi projektets mål ud fra SMART-princippet for at sikre, at målene blev specifikke, målbare, attraktive, relevante og tidsbestemte. Med udgangspunkt i SMART-målene udarbejdede vi et KWHL-diagram, hvor vi først samlede eksisterende viden, identificerede mangler og derefter planlagde, hvordan vi kunne tilegne os den nødvendige information. På baggrund af dette besluttede vi at gennemføre desk research om Blå Kors og målgruppen samt planlægge et semistruktureret interview med en repræsentant fra organisationen og en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen 20-25 år.

Sprint 2

I andet sprint fokuserede vi på at samle viden, som skulle danne grundlag for udviklingen af vores koncept og prototype. For at effektivisere processen fordelte vi opgaverne mellem os. Tiffany udarbejdede et spørgeskema målrettet unge mellem 20-25 år for at indsamle kvantitative data om deres motivation for at deltage i velgørenhedsarbejde, oplevede barrierer og digitale medievaner. Cecilie og jeg lavede en interviewguide til et semistruktureret interview med distriktschefen for Blå Kors Genbrug i Odense, som jeg allerede havde en god kontakt til gennem mit frivillige arbejde.

Formålet med interviewet var at afdække organisationens erfaringer med frivillighed samt deres behov og forventninger til projektet.

Josefine undersøgte Blå Kors’ visuelle og sproglige udtryk på tværs af deres digitale platforme med fokus på logo, farver, typografi, billedbrug og tone of voice. Dette skulle sikre, at vores prototype og sociale medieindhold blev udviklet i tråd med organisationens identitet. Efterfølgende fordelte vi desk research-arbejdet, så Josefine og jeg undersøgte Blå Kors’ organisation, hjemmeside, årsrapporter og digitale udgivelser, mens Tiffany og Cecilie fokuserede på målgruppen gennem online research og observationer på sociale medier.

Vi havde særligt fokus på organisationens nuværende tiltag for at engagere unge samt deres mission, med afsæt i Golden Circle-modellen. Formålet var at forstå Blå Kors’ eksisterende indsats, så vi kunne udvikle en digital løsning, der kunne supplere og styrke deres arbejde.

Mens desk researchen stod på, delte vi spørgeskemaet bredt — både gennem Blå Kors’ officielle sociale medier og vores egne netværk. Det gjorde det muligt at indsamle svar fra unge både med og uden kendskab til organisationen. Mandag efter weekenden afholdt vi interviewet med distriktschefen, som gav os værdifuld indsigt i organisationens erfaringer og udfordringer, især i forhold til at engagere unge. En vigtig pointe herfra var, at unge i højere grad bidrager som kunder end som frivillige, hvilket fik os til at ændre fokus fra rekruttering til donationer og køb af genbrugstøj.

Ud fra dataindsamlingen analyserede vi resultaterne for at få en dybere forståelse af målgruppen og de udfordringer, vi skulle adressere. Vi udviklede en persona, der repræsenterede en typisk ung i målgruppen, samt et scenarie, hvor hun søger moderne genbrugstøj. På baggrund af dette besluttede vi at fokusere på løsninger, der kunne gøre det mere attraktivt for unge at handle i Blå Kors’ butikker.

Sprint 3

Med personaen som udgangspunkt begyndte vi at idéudvikle på prototype og content. Vi startede med en individuel brainstorm i Figma, hvor alle noterede idéer frit. Herefter præsenterede vi forslagene for hinanden, grupperede dem og videreudviklede på de mest lovende idéer. Vi endte med tre content-idéer og én prototypeidé.

Prototypeidéen blev en app, der henvender sig til unge mellem 20-25 år, som søger inspiration til at integrere genbrugstøj i en moderne garderobe. Brugeren kan oprette en personlig avatar og sammensætte outfits ud fra et digitalt katalog af genbrugstøj fra Blå Kors. Appen viser samtidig forskellen mellem nypris og genbrugspris for at motivere brugeren og synliggøre besparelsen.

De tre content-idéer var:

En video, hvor Pinterest-outfits genskabes med tøj fra Blå Kors for at vise genbrugstøjs potentiale; en “swipe”-video inspireret af appen, hvor tøj fra Blå Kors skiftes digitalt på en person; og en storytelling-video om donationsrejsen fra aflevering til butiksalg, med tekst og lydeffekter, der illustrerer processen.

Herefter forberedte vi midtvejspitchen. Josefine og jeg fokuserede på indholdsstrategien og storyboards, mens Tiffany og Cecilie udviklede en lo-fi prototype i Figma ud fra fælles skitser. De udarbejdede desuden en style tile, der samlede farvepalette, typografi, ikoner og tone of voice.

Ved midtvejspitchen præsenterede vi vores foreløbige arbejde og modtog feedback fra underviser og medstuderende. Der blev især påpeget, at vi burde argumentere tydeligere for vores fokus på genbrugstøj og donationer frem for rekruttering, samt forholde os mere kritisk til, hvordan appidéen konkret motiverer unge til at handle hos Blå Kors.

Sprint 4

Efter midtvejspitchen planlagde vi det fjerde sprint med fokus på at færdiggøre prototypen og indsamle ny brugerdata til validering af konceptet. Josefine udarbejdede et nyt spørgeskema med mere målrettede spørgsmål, som vi delte både fysisk på skolen og digitalt gennem Facebook-grupper og netværk.

Samtidig arbejdede jeg videre med præproduktionen. Jeg færdiggjorde storyboards, udstyrslister og shotlister til content. Cecilie fortsatte arbejdet i Figma og udarbejdede testplan og testscript til prototypen. Sammen gennemførte vi fem brugertests, som afslørede udfordringer med ikonforståelse og behovet for en introduktionsside. Feedbacken førte til designjusteringer og forbedringer.

Vi udarbejdede derefter en strukturplan for den akademiske rapport. Jeg analyserede data fra det nye spørgeskema, så vi kunne opdatere personaen og bruge resultaterne som grundlag for rapportens analyse. Samtidig producerede Josefine, Cecilie og jeg to af vores content-videoer i Medielab. Jeg medbragte tøj fra butikken, så vi kunne tage produktbilleder til appen. Under optagelserne sørgede vi for præcise kameravinkler og markeringer for konsistens i billedet, og vi filmede vertikalt til brug på TikTok og Instagram.

Imens arbejdede Tiffany på en plan for kodning og implementering samt et designsystem til prototypen.

I ferien gik vi i gang med selve kodningen. Jeg skulle få funktionen til at forbinde klædeskabet med outfit-siden, men endte efter frustrationer med at bytte opgave med Cecilie. Jeg arbejdede i stedet på, at “Udforsk”-siden blev genereret dynamisk ud fra et array i JavaScript med kategorier og underkategorier, samt tilføjede en “gå tilbage”-knap.

Efter en mislykket kodningssession med min bror, hvor han havde ændret mere end nødvendigt, måtte jeg sammen med Tiffany rydde op i koden. Jeg havde utilsigtet oprettet for mange sider og tilføjet unødvendig brug af JSON og Local Storage. Det blev en lærerig oplevelse i at forstå egne begrænsninger og betydningen af klar kommunikation i kodearbejdet.

Derefter lavede jeg sammen med Cecilie den sidste content-video, donationsrejsen. Vi filmede både hjemme hos mig og i Blå Kors Genbrug Odense, hvor vi havde fri adgang til at optage. Vi fik hjælp af min kæreste som ekstra kameraholder og lyskilde. Efter optagelserne redigerede jeg videoen, sorterede klip for at sikre tempo og klarhed og tilføjede separat optaget lyd for bedre kvalitet.

Til rapporten fordelte vi afsnit og tegnantal. Jeg skrev afgrænsning og målgruppeanalyse, som viste sig at være udfordrende pga. krav om tegnbegrænsning. Efter feedback fra gruppen fik jeg reduceret teksten og justeret opbygningen, og med Josefines hjælp fik jeg omarbejdet analysen, så den fulgte den korrekte struktur.

I projektets afslutning samlede vi alle elementer og hjalp hinanden med at færdiggøre de resterende opgaver. Vi gennemgik prototype, content og rapport for at sikre, at alt levede op til kravene. Undervejs finjusterede vi tekst, layout og kode, og afsluttede projektet med at samle og strukturere det hele til aflevering.

Refleksion

Set tilbage i denne proces vil jeg sige, at mindst lige så meget som det var en fordel for mig at have det forhold til klienten som jeg har, lige så meget har det været lidt svært at forholde mig kritisk, og huske at alting skulle opbakkes af data. Det synes jeg dog også at der var en stor læring i, da jeg skulle fokusere ekstra meget på at være kritisk, og professionel. Jeg er blevet sat på prøve mange gange i løbet af det her projekt. Blandt andet i mine kodnings evner, og mine rapport evner. Jeg kan mærke at det bare har været rigtig svært for mig førhen at bede om hjælp i disse situationer, men jeg øver mig rigtig meget og er rigtig glad for den hjælp og vejledning jeg kan få. Jeg har ændret mit mindset meget, til at jeg skal lære af alt det her, og ikke være perfekt på forhånd. Det har gjort at jeg kan være mere fri i mit kreative, og suge alt den hjælp og viden til mig, som jeg kan få.

Derudover vil jeg sige at jeg har skulle tænke mig godt om, hvor meget hjælp jeg får til kodning. Jeg kan måske være tilbøjelig til at få “for meget” hjælp, fordi jeg går så meget i stå som jeg gør. I dette tilfælde var det et relativt stort problem at jeg fik så meget hjælp som jeg gjorde. Jeg har lovet Tiffany og Thomas at jeg ikke længere går til min storebror for hjælp, uden at vide hvad jeg egentlig for hjælp til;)

Jeg har fået ekstremt meget ny viden i løbet af dette projekt. Blandt andet var indholdsstrategi en kæmpe udfordring for mig at arbejde med. I starten havde jeg rigtig svært ved at se meningen med selve arbejdet, og følte at det var unødvendig brug af tid. Men da jeg efter et mindre breakdown endelig satte mig ned igen, fik jeg en anden form for forståelse for det. Jeg vil rigtig gerne arbejde med content en dag, og lige derfor var indholdsstrategien en stor øvelse at tage med mig. Jeg har sendt mange kys og kram til Josefine, for at holde mig ud i alt frustrationen, og nu går jeg fra dette projekt men ekstra mange ting i rygsækken. Da det også var første gang vi reelt arbejdede med SCRUM i et projekt, var det også ren øvelse. Jeg har skabt mig en stor forståelse for hvordan det kan have indflydelse på et team, og hvordan det kan hjælpe med et konstant overblik, som jeg faktisk arbejder rigtig godt med.

Set i bakspejlet er der flere ting jeg måske gerne ville have ændret i vores content. Men på grund af tiden og materialer, var der ikke 100% gejsten hos mig selv, for at få det til at blive mere optimeret. Jeg har følt mig meget frem og tilbage med hvorvidt man kunne redegøre for at alle videoerne skulle være max 20 sekunder lange, men jeg ville heller ikke kunne se hvordan vi ville have gjort det anderledes i forhold til projektet og hvad vi ville vise med det forskellige content. Men fra nu af vil jeg gå 100% i dybten med indholdsproduktion, og derfra måske forbedre content. Derudover manglede vi nogle klip til vores “Swipe” video for at få selve “swipet” til at virke mere flydende. Da det ikke føles som om tiden var der til at få det genoptaget, måtte vi leve med det resultat vi havde.

Herunder kan vores 3 færdige stykker content ses: