Workshop, Content Challenge

Til denne workshop skulle vi lave en gammel reklame om, med en ny målgruppe. Rasmus og Jesper havde i forvejen udvalgt nogle gamle reklamer som vi blev præsenteret for, og ellers kunne vi selv vælge en anden reklame. Vi blev blandt andet præsenteret for en ældre Redbull reklame, som viste en der lavede noget ekstrem sport, da det ofte er det Redbull bliver associeret med.

Min gruppe bestående af mig, Cecilie, Josefine og Tiffany, besluttede at tage inspiration af den reklame. Vi ville bare give den et lille twist med noget humor.

Konceptet med vores reklame skulle tage udgangspunkt i unge studerende der vil bryde grænser. Ved at lave en connection mellem ekstremsport og de unge studerende, kom vi frem til at det skulle handle om, hvordan at det kan føles som om at skulle op af trapperne på skolen, kan føles som en ekstremsport.

Det var mig der var foran kameraet i vores reklame, og skulle derfor “spille” en der “trænede” til at skulle op af trapperne på skolen, og derved bryde grænser ved hjælp af Redbull.

Vi startede med at bygge vores storyboard til hvordan at vi ville have reklamen til at gå, derefter skyndte vi os at hente et kamera så vi kunne komme i gang.
Vi startede hjemme hos mig, da jeg bor tæt på skolen. Der filmede vi scenerne hvor at jeg skulle “vågne”, og gøre mig klar. Vi legede med forskellige vinkler og måder at sætte fokus på, og prøvede at filme en masse sjove klip.

Vi gik derefter ud på gaden for at filme forskellige scener, og havde det rigtig sjovt med at filme en masse. Vi skyndte os at få fat på en Redbull og filme scenerne på skolen, så vi hurtigt kunne komme i gang med at klippe i videoerne.

Da vi begyndte at klippe, skulle vi også finde en masse forskellige lyd effekter, samt musik til reklamen. Heldigvis laver min kæreste hans egen musik, og vi fik derfor en del hjælp fra ham med at finde non copyright musik, og lyde.
Derudover gik Josefine også i gang med at prøve sig frem på AfterEffects, så vi kunne have en fed effekt i starten af videoen med klokken i baggrunden.

Vi skulle også indtale vores egne stemmer til videoen, da vi ikke havde tænkt over at det kamera vi filmede med, ikke optog lyd. Det var dog sjovt at sidde og skulle optage vores stemmer ind over videoen.

Josefine og jeg havde kun et enkelt stykke i videoen, hvor vi snakker til hinanden, og skulle derfor kun optage en lille del.

Vi endte med at fuldføre videoen, og var alle godt tilfredse med resultatet.
Vi sluttede dagen af med at alle fra holdet viste deres reklamer, og der kunne vi se de forskellige typer af content der var blevet lavet henover dagen.

Her er vores video:

Refleksion:

Jeg brænder virkelig for at lave content, og en dag som denne gjorde at jeg fik lidt gejst tilbage i mig. At vi kunne få lov til at have lidt frie tøjler, og at dagen egentlig mest gik ud på at øve os, gjorde det mere sjovt.
Jeg har det som altid rigtig godt i selskab med min gruppe, og vi fik alt det bedste ud af dagen. Jeg fik derudover også øvet mig lidt i PremierPro som jeg ellers ikke har haft særligt kendskab til. Det her var nok den bedste workshop vi har haft indtil videre, i min mening. Jeg synes ikke personligt at der er noget som kunne laves anderledes i denne workshop, men jeg synes også det var sjovt at se forskellen i klassens engagement. Det var en dag hvor at man fik frie tøjler til at kunne forbedre sig i hvad man gerne ville, og det kunne man godt se at folk tog til sig på forskellige måder. Alt i alt en rigtig god og hyggelig dag.